Henrik fortæller

VILJEN TIL AT LEVE

Henrik er ansat i en løntilskudsstilling for førtidspensionister ved en større uddannelsesinstitution, Metropol, hvor han laver oversættelser fra dansk til engelsk. Arbejdet udfører han med base i HovedHuset, hvor han får støtte til at holde styr på de oversættelser, han skal lave og til kommunikationen med hans arbejdsgiver.

”Det vigtigt for mig, at jeg har opnået at få en godt liv til trods for, at jeg er rimelig fysisk dårlig” siger Henrik Christensen, 54 år. For Henrik handler det om viljen til at leve, og om viljen til at kæmpe med konsekvenserne af den trafikulykke, der i 1975 gav ham en hjerneskade, der blandt andet påvirkede hans finmotorik. Henrik er et bevis på, at viljen er vejen til meget. Selvom fysikken ikke er i top, så afholder det ham ikke fra at rejse verden tynd, couchsurfe, tage på sommerlejr med Enhedslisten og på bridgehøjskoleophold. Og arbejde.   

En garvet HovedHus-gænger

I 2005 var Henrik aktiv i Hjerneskadeforeningens lokalafdeling i København. Det var herigennem han første gang hørte om HovedHuset. Dengang var projektet på tegnebrættet, og Henrik kom med i den arbejdsgruppe, der skulle være med til at starte huset op. Første projekt var at finde de lokaler, hvor HovedHuset stadig hører til den dag i dag. Og hvor Henrik har haft sin faste gang som medlem lige siden.

”I HovedHuset får jeg mulighed for at lave det jeg er god til og samtidig se og tale med andre mennesker. Et socialt fællesskab” forklarer Henrik og fortsætter: ”derudover får jeg feedback på min opførsel. Fordi jeg blev kørt over, så er der nogle ting, jeg ikke kan klare. Blandt andet kan jeg ikke stå op i længere tid ad gangen, og det kan være frustrerende, når der derved er ting, jeg ikke kan deltage i. I HovedHuset har jeg lært nogle strategier til at undgå sådanne situationer, og derved undgå at blive hysterisk”.

Frivilligt arbejde blev til lønnet arbejde

Henrik har sprogøre. Han taler flydende spansk og engelsk. Og han er glad for at bruge det. På frivillig basis har han undervist i engelsk i forskellige lande og oversat børnebøger i Chile. Arbejdet på Metropol startede også som frivilligt arbejde: ”Min søster arbejdede der, og jeg blev igennem hende bekendt med behovet for at få oversat deres hjemmeside fra dansk til engelsk” forklarer Henrik, der derefter fik kontakt med studierektoren på det, der dengang hed Laborantskolen, i dag Metropol.

Det er efterhånden tre år siden og med hjælp fra HovedHusets jobkoordinator er det nu blevet til et job med løntilskud for førtidspensionister.  På Metropol er de meget tilfredse med Henriks oversættelser og de sætter stor pris på hans arbejde.

”Det at lave oversættelsesarbejde er det mest ensomhedsforstærkende, man kan forestille sig – man kommer til at isolere sig. Her i HovedHuset har jeg selskab og mulighed for at diskutere mit arbejde, og alt muligt andet, med nogen” siger Henrik, der i HovedHuset også får hjælp både fra medarbejdere og medlemmer til forskellige udfordringer på computeren, blandt andet når der skal oprettes nye dokumenter og de skal gemmes, så de kan findes igen. Men alt vedrørende oversættelserne klarer Henrik selv. 

Det er vigtigt, at jeg kan klare mig selv

Selvom Henrik får hjælp fra HovedHuset til forskellige praktiske ting i forbindelse med arbejdet, så er det for Henrik vigtigt at klare det meste selv. Men han er god til at spørge om hjælp, når han har behov for det. Det kan for eksempel være, når det skal arrangeres, at ha